Meny

Genveje til godt brænde

Genveje til godt brænde

En ovn bliver aldrig bedre, end træet, der brændes i den. Træsorterne opfører sig lidt forskelligt – nogle ulmer stille og giver store gløder, andre brænder hurtigt og intenst, men for alle gælder, at træet skal være så tørt som muligt. Det giver den enkleste optænding og mest varme, og gør det også meget lettere at fyre miljøvenligt

Af Lars Mytting, forfatter til bogen «Hel ved»

Hvis brændet ikke er tørt, vil varmen i ovnen bruges på at fordampe væden, og partikelforureningen og anden forurening øges samtidigt. Glem al gammel overtro om, at træet bør være «lidt friskt». Idealet er så lidt fugtighed som muligt. Mindstekravet i handlen for at kalde træ «tørt» er 20% fugtighed, men det er muligt at få den ned mod 14-15 procent ved normalt klima, og en sådan forbedring er absolut mærkbar.

Træ er CO2-neutralt og udgør en stor del af nordisk boligopvarming. Nutidens brændefyring handler derfor ikke om røg-os og krakelerede sorte ovne, men om moderne forbrændingsteknologi, kvalitetsbrænde og miljøansvar. Samtidigt giver de moderne ovne med glasdør os endnu tættere kontakt med ildens magi. Varmekvaliteten fra en brændeovn er uovertruffen – den giver både god strålevarme mod huden og hurtig opvarming af rummet. Synet af flammerne skaber ro og eftertanke, og ilden har været et naturligt samlingspunkt for mennesket i titusinder af år.

Udsigten til en brændestabel er en udsigt til noget trygt, og når først man har mærket brændefyringens lune glæder, kan man se vinteren i møde med en helt anden forventning end før.

 

Men mange af fordelene viser sig først, når træet er godt, og derfor hører det med til god fyringskultur at være omhyggelig med anskaffelsen og opbevaringen af træet. Selvhugst er muligt i de fleste dele af landet, og man får så gratis eller meget billig varme. Men for mange er dette ikke praktisk muligt, og denne artikel er først og fremmest henvendt til dem, der som køber træet.

Køb træet i god tid!

Allervigtigst er at handle tidligt. Vi bor i Danmark, og her kommer vinteren hvert år, selv om vi altid udsætter tanken om, at den gør. Det er som med vinterdækkene på den første dag med sne – det er tryghed og sund fornuft at være forberedt. Der er ingen grund til at fare panisk rundt mellem benzinstationer og havecentre for at købe træ i små sække til overpriser. Tag hellere kontakt til en god brændehandler allerede om foråret. Der er mange af dem, og de kan deres fag. Hvis man handler tidligt på sæsonen, gør det situationen mere overskuelig for alle. Priserne er ofte lavere, det er lettere at få træet kørt, og brændehandleren kan fylde sit lager igen. Som regel kan de fleste brændehandlere levere tørt brænde allerede midt på sommeren. En god løsning, hvis forholdene tillader det, er at købe frisk brænde tidligt på foråret og tørre det selv. Det giver den allerlaveste pris, og man får tilstrækkeligt brænde.

Køb meget!

Det bringer os til et andet punkt: Anskaf meget brænde. Helst så meget, som det er praktisk muligt at opbevare. Hvis pladsen er begrænset, kan en abonnementsordning med brændehandleren være et udmærket alternativ. For hvis man går tom, må man enten købe mere eller slå varmeblæseren til. I vores moderne, velfungerende samfund bliver man hurtigt vant til, at alt er tilgængeligt overalt altid. Det straffer sig desværre, når naturkræfterne sætter ind – for alle har det koldt, og så vil alle have brænde.

Ofte får brændehandlerne, både i byerne og på landet, udsolgt i strenge kuldeperioder. Så bliver man let offer for "kuldeprofitørerne" som skruer prisen på brændesække op i takt med at temperaturen falder.

Beregn forbruget!

Hav som udgangspunkt at brændefyring er godt. Forudsat at fyringen foregår rigtigt, med minimal forurening, er brænde en CO2-neutral bioenergi, som er et columbusæg for et skovklædt land som vores. Myndighederne har som mål at fordoble brugen af bioenergi, og i de fleste tilfælde er træ det enkleste og mest anvendelige alternativ. Norsk træ er godt og lokalt – og vores skove vokser meget mere hvert år, end det, der fældes til materialer og brænde. Så i stedet for at tænde flere varmeapparater når elnettet allerede er hårdt belastet og strømprisen er høj, er det meget bedre at gå ud til brændelageret og tænke at jo, det er måske for stort, men det er i hvert fald. Træ er dekorativt, og efter en mild vinter kan overskuddet lagres til næste år.

Tør opbevaring!

Dermed kommer vi til et andet vigtigt punkt: Opbevaringen. Det er mange måder at opbevare træet på, alt fra enkle stabler til flotte skulpturer. Her vil vi holde os til det, der påvirker kvaliteten, og det er, at det skal stables med luft imellem og skærmes mod fugtighed. Den skal stå hævet fra jorden, have et tag, der beskytter mod regn og sne, og det skal stå luftigt. Træet suger hurtigt regnvand til sig, og hvis det får lov at blive liggende vådt, vil det blive angrebet af svampe eller mug, og det kan faktisk nedsætte forbrændingsevnen. Det samme princip gælder også for friskt træ, som man tørrer selv, men da er det endnu vigtigere at lægge det frit, så det får korrekt luftgennemstrømning fra alle sider. Det er ingen kunst at tørre friskt brænderigtigt, når bare det bliver kløvet og stablet tidligt på foråret, gerne mens der stadigt ligger sne. Den lave luftfugtighed vil gøre at det tørrer overraskende hurtigt – som regel inden tre måneder. Sol og varme er en faktor, men det som virkeligt tørrer brænde, er først og fremmest vind.

Det, som ikke fungerer

Etter tørringen – eller hvis man har købt færdigtørret brænde – er det klogt at placere brændet på et sted, hvor det er tørt og nemt at hente det til vinteren. Med lidt planlægning kan man undgå de kølige ture i skjorteærmer og tøfler for at hente brænde i snetungt halvmørke.

Det, der absolut aldrig fungerer som lagringsplads, er provisoriske overdækninger som enten er:

  • halvhjertet
  • sat op i mangel af bedre ideer
  • sat op i mangel af bedre tid eller vejr
  • teltlignende konstruktioner af plast eller presenning
  • kombinationer af ovenstående

Specielt udenfor fritidshusene langs kysten findes grelle eksempler på alle kategorier, og fælles for dem alle er, at de er kollapset under vægten af sne, eller at presenningen er revnet, eller begge dele. Uanset hvad, bliver træet dårligt i løbet af nogle måneder. Problemet er ikke bare, at træet blir vådt, men også, at naturen straks starter sin nedbrydning. Særlig birk bliver hurtigt udsat for mug- og svampeangreb, og uanset træsort vil små og store organismer, med tiden også bænkebidere, tage bolig i træet, og så er glæden borte. 

Det, som fungerer

Heldigvis er dette let at undgå. Hvis pladsen tillader det, er et brændeskjul med god ventilation det bedste. I mange boliger er det mest realistiske alternativ at opbevare træet på et sted, som ikke er så meget brugt om vinteren, for eksempel et legehus eller en veranda. Presenning kan bruges som overdækning kort tid, men pak aldrig træet ind, så det ikke kan ånde, selv om det er tørt. Det er bedre at placere træet inde under halvtag, eller lave et enkelt skråtag ud fra væggen. Taget kan sagtens være hængslet, så det bliver lettere at fylde lageret, og så kan det også tages af om sommeren. Korte brændestykker (under 30 cm) opbevares bedst i sække, men et for å stable løs, korte brændestykker indtil væggen, er at fæste nogen brædder i 90 graders vinkel på væggen, så de stikker lige ud. Når brændestykkerne kommer i klemme mod dem, vil stabelen låse sig, så den ikke vælter frem.

Hvis man skal lave et fritstående, midlertidig brændeskjult, kan det hurtigt og enkelt laves af europaller og bølgeblikplader. Standardmålene på paller er 120x80 eller 80x60 – udmærket til standardlængderne på brænde. Pallerne bruges til gulv og vægge, og planker skruet på skrå på bagsiden holder konstruktionen på plads. Seks store paller giver et skjul til to kubikmeter brænde, og da de har samme farve som træet, ser de slet ikke værst ud. Mange andre varianter kan bygges efter behov og ønske om æstetik; det meste kan bruges, så længe taget er hårdt og tæt og konstruktionen er solid nok til at modstå vind og sne. Store tagudhæng er altid en fordel for at holde slagregn og sne ude.

Udsigten til en brændestabel er en udsigt til noget trygt, og når man først har følt glæden ved brændefyring, kan man se vinteren i møde med en helt anden forventning end før. Noget af glæden består netop i følelsen af, at tingene ændrer sig, at man er i pagt med årstidene. At man har nok brænde, og at det er godt. Lidt planlægning giver en herlig følelse af kontrol og gør at man takler årstidene og lever med dem. Så kan minusgraderne bare komme an udenfor stuevinduet, mens menneskets ældste varmekilde bølger roligt i ovnen .

Brænde og brændefyring kan være både en lidenskab og en videnskab. Artikelforfatteren, Lars Mytting, udgav i 2010 bogen «Hel ved», som gennemgår brændets kulturhistorie og brænde fra spire til aske, og som nu er trykt i 145 000 eksemplarer og oversat til flere sprog.

 

Artikler