Meny

Et 160 år gammelt norsk eventyr

Et 160 år gammelt norsk eventyr

Jøtul er med en 160 år lang historie verdens ældste producent af brændeovneovne. Eventyret startede i Loelva i 1853, hvor bondesønnen Oluf Onsum grundlagde Kværner Jernstøberi. Kværner startede udviklingen af støbejernsprodukter og frem mod 1900 blev bedriften et af de største ovnstøberier i Norge

Tidligt i 1900-tallet var Kværner blevet Norges mest moderne mekaniske værksted. Den udvidede sin virksomhed og ændrede gradvist fokus. I 1916 blev brændeovnsproduktionen solgt.

Den 26-årige Herman Anker købte støberiet, som nu fik navnet Kværner Ovnsstøperi. Han ønskede at videreføre den norske jernstøber-arv, men videreudviklede de æstetiske principper og kvaliteten. Anker var en intelligent forretningsmand som tidligt forstod værdien af reklame og et veludviklet salgsapparat. Som en konsekvens blev Jøtul mærkevaren grundlagt.

1920-erne var præget af nedgang i den internationale økonomi, og Jøtul stod på randen af konkurs. Redningsmanden blev Johannes Gahr. Han delte mange af sine forgængeres egenskaber og ledede Jøtul ud af krisen og ind i en ny æra med vækst. Jøtul blev påny Norges største brændeovnsproducent.

I perioden efter anden verdenskrig fortsatte Jøtul med at vokse på trods af, at efterspørgslen efter brændeovne faldt med fremkomsten af nye energikilder som olie, paraffin og elektricitet. I løbet af 60-erne var der kun nogen få aktører tilbage og Jøtul var den største. Jøtul havde allerede i 50-erne begyndt at tilpasse sig markedet og i 70-erne var ildsteder til flydende brændsel for længst blevet Jøtuls vigtigste indtægtskilde.

Som følge af flere oliekriser i 1970-erne opstod der en voldsom efterspørgsel efter brændefyrede ildsteder. Dette åbnede nye muligheder og brændefyrede ovne voksede igen frem som den vigtigste del af Jøtuls sortiment.

I 1977 valgte Gahr familien at sælge Jøtul til den internationale storkoncern Norcem. Konsekvensen blev en mere eksportorienteret virksomhed med en række opkøb af støberier og importørselskaber i USA og Europa. Konjunkturnedgang i anden halvdel af 80-erne resulterede i, at Jøtul måtte revurdere satsningen.

I løbet af de sidste tiår har Jøtul igen opbygget et internationalt netværk og er blevet et verdensomspændende varemærke med datterselskaber og distribution i de fleste lande og verdensdele.

Selv om eventyret har været præget af både op- og nedture, har Jøtul vist en ejendommelig egenskab til at overleve og udvikle sig som selskab.

Meget av successen skyldes mod, vilje og evne til at tilpasse sig nye behov og markeder. Dette er årsagen til at Jøtul stadig lever i bedste velgående som ovnstøberi og global markedsleder.

Artikler